BLIV PRAKTIKANT PÅ DANMARKS AMBASSADE I LETLAND
Er du passioneret omkring internationalt samarbejde og diplomati? Drømmer du om at få førstehåndserfaring med arbejdet på en ambassade? Så har vi den perfekte mulighed til dig!
Som praktikant på Danmarks Ambassade i Letland vil du opnå kendskab til handel, økonomi, politik, kultur- og samfundsforhold i et baltisk land, der har meget tætte relationer til Danmark.
Ambassaden ligger i den smukke baltiske metropol Riga, en by i rivende udvikling, hvor du vil have gode muligheder for at opbygge et stort internationalt netværk.
Som politisk praktikant kommer du helt tæt på forsvars- og udenrigspolitiske emner, den økonomiske og politiske udvikling i Baltikum, samt den grønne omstilling i Letland.
Som handelspraktikant vil du få indblik i en lang række sektorer, og komme i kontakt med både store og små danske virksomheder, som du skal hjælpe med at udforme skræddersyede løsninger til.
Så søg stillingen som politisk praktikant eller handelspraktikant på Danmarks Ambassade i Letland. På vores lille ambassade kan du få et stort ansvar og komme helt tæt på udenrigsministeriets arbejde.
Hvis du synes dette lyder spændende, så tøv ikke med at søge!
Ansøgningsfristen er den 1. marts 2024. Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om stillingen og få vejledning til ansøgning her.