Borgerservice

Ambassadens borgerservice står til rådighed med vejledning og bistand til danske statsborgere i Letland og udenlandske borgere bosiddende i Danmark.

Ambassaden kan yde assistance i tilfælde af alvorlige sager som dødsfald, sygdom, ulykker, fængslinger i Letland m.m. Ambassaden i Riga repræsenterer de baltiske lande ved udstedelse af danske pas, visum og opholdstilladelser til Danmark, Færøerne og Grønland.

Borgerservice kan ikke hjælpe borgere, der kommer i økonomiske problemer på deres rejse i Letland. Dette gælder også lån af penge til billet tilbage til Danmark, betaling af hospitalsophold, advokatbistand etc. men vi bistår gerne med råd og vejledning.

Du kan læse mere om ambassadens borgerservice her.

Du kan læse mere om Udenrigsministeriets Borgerservice her.

Politik og økonomi

Ambassaden følger nøje den økonomiske og politiske udvikling i Letland, og lettisk udenrigspolitik. Vi følger den generelle politiske debat, holder os ajour med nyhedsstrømmen, nationale politiske anliggender, og den økonomiske situation i Letland.

Som led i dette arbejde mødes ambassaden med mange forskellige partnere såsom ministre,  medlemmer af parlamentet, myndigheder, uafhængige forskere, NGO´er og tænketanke m.v. 

Gennem løbende kontakt med relevante lettiske aktører og indsigt i lettiske forhold indberetter ambassaden til Udenrigsministeriet og andre dele af den danske centraladministration om Letlands positioner forud for møder i internationale fora, hvor begge lande deltager. Derudover leverer ambassaden analyser og vurderinger af Letlands interesser og synspunkter til danske beslutningstagere og myndigheder.

Ambassaden arbejder for at fremme danske interesser og Danmarks samarbejde med Letland, både bilateralt og internationalt. Vi præsenterer og forklarer den danske regerings holdning til mange forskellige udenrigspolitiske anliggender, herunder EU, NATO, global sikkerhed, anti-terrorisme, globalisering, samarbejde i internationale organisationer, kamp mod fattigdom, menneskerettigheder og flere andre områder.

Kultur, presse og public diplomacy

Promovering af Danmark, danske kultur og danske styrkepositioner er én af ambassadens væsentligste opgaver. Ambassaden arbejder for at udbrede kendskabet til Danmark samt fastholde og videreudvikle et godt forhold til Letland.

Gennem generel vidensdeling af information over for offentligheden, lettiske medier, og på sociale medier er ambassaden med til at fremme danske holdninger, værdier, styrkepositioner, og kultur. I informationsvirksomheden forsøges det ydermere at finde et fælles grundlag mellem Letland og Danmark til forskellige emner. Ambassaden arrangerer danske kulturelle begivenheder i Letland, med både danske og lettiske aktører, samt arbejder for at fremme dansk deltagelse i kulturarrangementer i Letland.

Ambassaden samarbejder tæt om kulturelle aktiviteter med det Det danske Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen. Kulturinstituttet har hovedsæde i Riga. Kulturelle aktiviteter i Letland bliver udarbejdet i tæt samarbejde mellem statslige organisationer i Danmark og Letland, kulturelle institutioner og uafhængige producenter.

Ambassaden samarbejder også på kulturområdet med de øvrige nordiske lande og Nordisk Ministerråd, fx gennem afholdelse af fælles arrangementer. De nordiske ambassadører har ligeledes en fast klumme i Latvijas Avize, som er en af Letlands største aviser. Her skriver ambassadøren om aktuelle emner med et interessant dansk kulturelt og værdimæssigt synspunkt. Det har tidligere omhandlet emner som madspild og om lettisk-dansk samarbejde med fokus på den grønne dagsorden. 

Publikationer af ambassadøren Morten Jespersen:

Quantum technology: shaping our future, Latvijas Avize, 24.11.2023

Navigating the Digital Age: Empowering Youth with Essential Tech Skills, Latvijas Avize, 26.04.2024

Rainbow Roads. Copenhagen Annual Pride Parade, Latvijas Avize, 30.08.2024
 
Publikationer af ambassadøren Flemming Stender:

A world of architecture, Latvijas Avize, 27.01.2023

Denmark for the UN Security Council, Latvijas Avize, 30.09.2022

Speeding up European green transition, Latvijas Avize, 29.04.2022

Jubilees, green transition and covid-19, Latvijas Avize, 17.12.2021

Towards a circular economy, Latvijas Avize, 27.08.2021

Wind works, Latvijas Avize, 26.03.2021

Culture unites people across borders, Latvijas Avize, 27.11.2020

A green recovery, Latvijas Avize, 31.07.2020

A common effort against food waste, Latvijas Avize, 27.03.2020

Hello, Latvia! Latvijas Avize, 29.11.2019

Dansk-lettisk forsvarssamarbejde

Det bilaterale forsvarssamarbejde mellem Danmark og Letland, der startede i begyndelsen af 1990´erne, indeholder følgende elementer:

En forsvarsattaché
Forsvarsattachéen dækker både Estland, Letland og Litauen. Han arbejder for at vedligeholde og udvikle det omfattende bilaterale samarbejde på forsvarsområdet mellem Danmark og de baltiske lande. Den første forsvarsattaché ankom til Letland tilbage i 1992. Kontaktoplysninger til forsvarsattacheen kan findes her.

NATO Multinational Division North
Danmark har fra 2004 til 2010 støttet de baltiske lande med opbygningen af nationale brigadehovedkvarterer. Støtten blev udført gennem det såkaldte brigadeprojekt med en mindre dansk stab (Danish Advisory and Training Staff) placeret i Riga. Efter fuldført opgave blev staben hjemtaget, men samarbejdet fortsatte indtil 2015. Det tætte samarbejde resulterede i, at en infanteribrigade fra både Litauen og Letland samt de to estiske infanteribrigader blev tilknyttet Danske Division med hovedkvarter i Haderslev. Den nationalt ledede Danske Division blev nedlagt ved udgangen af 2018, men genopstod i 2019 som NATO Multinational Division North med Danmark, Estland og Letland som rammenationer. Divisionshovedkvarteret er en del af NATO´s styrkestruktur og NATO´s afskrækkelsesprofil i Østersøområdet. Hovedkvarteret støtter blandt andet de baltiske staters nationale forsvarsplanlægning, træner baltiske soldater og koordinerer militære aktiviteter i regionen - herunder blandt andet NATO´s fremskudte tilstedeværelse (enhanced Forward Presence). I fredstid etableres hovedkvarteret i både Slagelse i Danmark og Adazi i Letland. I krise og krig vil hovedkvarteret blandt andet skulle skabe forudsætning for indsættelsen af eksempelvis NATO's hurtige udrykningsstyrke og efterfølgende opfølgningsstyrker på højt beredskab samt føre eventuelle kampoperationer.

I fredstid vil hovedkvarteret være bemandet med cirka 170 mand, når det er blevet fuldt udbygget. I krise og krig vil hovedkvarteret være bemandet med op til 600 mand. I tilfælde af krise kan hovedkvarteret være fuldt deployeret og klar til indsættelse efter syv dage. 

NATOs forsvarsplaner og beredskabsstyrker
Forsvaret bidrager til at sikre NATOs østlige flanke ved at have en bataljonskampgruppe med understøttende kapaciteter indsat i Adazi, Letland. Her bidrager soldaterne til NATOs forsvarsplaner og beredskabsstyrker. Kampbataljonen er opstillet af 1. Brigade og er sammensat af en hovedstyrke fra Gardehusarregimentet med støtteenheder fra Artilleriregimentet, Føringsstøtteregimentet og Trænregimentet. Det danske bidrag omfatter også blandt andet et nationalt støtteelement og et bidrag fra militærpolitiet. Bataljonskampgruppen er indsat fra maj 2022 og omfatter omkring 750 soldater. De danske styrker i Letland er med til at afskrække trusler og kan om nødvendigt besvare militær aggression mod Danmarks allierede. Ved at have danske styrker i Baltikum er Danmark med til at demonstrere, at NATO står sammen: Et angreb på ét medlemsland er et angreb på hele NATO-alliancen. Indsættelsen af danske soldater i Letland er en naturlig videreførelse af det samarbejde danske og baltiske soldater har haft i de seneste års internationale missioner og under træning.

NATOs fremskudte tilstedeværelse
På NATO-topmødet i Warszawa i juni 2016 vedtog Alliancens medlemmer at etablere en permanent rotationsbaseret fremskudt tilstedeværelse (enhanced Forward Presence) i Estland, Letland, Litauen og Polen for at forsikre landenes befolkninger om NATO´s vilje til at forsvare dem og afskrække russiske aggressioner. Aftalen medførte, at der blev stationeret en forstærket multinational NATO-bataljon i hvert land. I Estland, Letland, Litauen og Polen ledes bataljonen af hhv. Storbritannien, Canada, Tyskland og USA.

Danmark har siden 2018, hvert andet år, bidraget med ca. 200 soldater til den britisk-ledede bataljonskampgruppe, der har lejr i Tapa, der ligger ca. 70 km øst for den estiske hovedstad Tallinn. Danmark har således fra marts 2022 bidraget med et mekaniseret infanterikompagni med støtteenheder. Det er medio september afløst af en kampvognseskadron med støtteenheder. De danske soldater øver og træner med britiske og estiske enheder samt med soldater fra andre NATO-lande.
I ulige år bidrager Danmark til bataljonen med et mindre stabsbidrag, der hovedsageligt indgår i den britiske ledelse. 

NATO Baltic Air Policing
Siden indtrædelsen i NATO i 2004, har NATO håndhævet suveræniteten i luftrummet over de baltiske landes territorium, fordi de ikke selv råder over de nødvendige kapaciteter. Danmark har deltaget i ni gange fire-måneders Baltic Air Policing-missioner indtil videre: 2004, 2009, 2011, 2013, 2014, 2018, 2019, 2021 og 2022.

NATO’s stående flådestyrke i Østersøen 
Flådeenheder fra Danmark og de baltiske lande deltager regelmæssigt i NATO´s stående flådestyrker: NATO Standing Maritime Group 1 og NATO Standing Mine Counter Measures Group 1. De to flådestyrkers operationsområde er primært Østersøen samt de nordlige og østlige dele af Atlanterhavet. Flåderne vil blandt andet have til opgave at støtte NATO's tilstedeværelse i regionen samt gennemføre træning, øvelser o.l.

NATO Force Integration Units
Som en del af NATO's svar på sikkerhedsudfordringer fra øst og syd besluttede NATO i 2014 at etablere otte NATO Force Integration Units  (NFIU) i hhv. Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn. Disse relativt små enheder repræsenterer en synlig og konstant NATO-tilstedeværelse i de nævnte medlemslande. NFIU's overordnede opgave er at fremme samarbejde mellem nationale styrker og NATOs enheder på højt beredskab i forbindelse med militære kriser. Specifikt yder NFIU planlægningsstøtte til nationerne for at facilitere en hurtig og effektiv indsættelse af styrker på den østlige flanke af Alliancen og understøtter dermed NATOs kollektive forsvarsplanlægning. Hver NFIU er bemandet med cirka 40 ansatte på rotationsbasis. Danmark bidrager til den lettiske og litauiske NFIU med en officer i hvert land.

NATO Centres of Excellence 
Et NATO Centres of Excellence (CoE) er et internationalt militært videnscenter indenfor et specifikt emne. Inden for dette emne gennemfører CoE´et studier, eksperimenter, uddannelse m.m. Et CoE ledes og bemandes af NATO- og partnerlande. De nuværende 25 NATO CoE's indgår ikke i NATO's kommandostruktur, men er et vigtigt element i udviklingen heraf. Danmark har været medlem af det estisk ledet NATO Cooperative Cyber Defense CoE i Tallinn siden juni 2019 og det lettisk ledet NATO Strategical Communication CoE i Riga siden 2020. Danmark bidrager med en seniorrådgiver begge steder.

Joint Expeditionary Force
Den 30. november 2015 underskrev Danmark og de baltiske lande en aftale om at indgå i etableringen af den britisk ledet Joint Expeditionary Force (JEF). JEF, der er en multinational og værnsfælles styrke, vil kunne indsættes hurtigt, globalt og i operationer dækkende hele konfliktspektret lige fra evakueringsindsatser, større humanitære krisesituationer, kapacitetsopbygning og fredsbevarende missioner til regulær krigsførelse. Foruden de baltiske lande deltager UK, Danmark, Norge, Holland, Sverige og Finland. Principperne for samarbejdet og eventuelle udsendelser er baseret på NATO standarder, hvilket muliggør, at JEF kan integreres i en større NATO-styrke. JEF, der blev fuldt operativ i 2017, har sidenhen gennemført en række deployeringsøvelser til Østersøområdet, hvor Danmark også har deltaget.

Hjemmeværnssamarbejde
Det danske Hjemmeværn har i vid udstrækning samarbejdet med de tre baltiske landes hjemmeværn siden 1990’erne. Samarbejdet mellem Danmark, Estland, Letland og Litauen blev formaliseret i 2015 gennem en fælles politisk aftale, som havde til formål styrke samarbejdet yderligere. Aftalen omfatter en udbygning af samarbejdet inden for områder såsom kapacitetsopbygning, organisationsudvikling, uddannelse, træning og øvelser i både Danmark og Baltikum.

Nordic Defence Cooperation 
Danmark og de øvrige nordiske lande har inden for rammen af Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO) iværksat et tæt samarbejde for at støtte de baltiske lande i at gennemføre forsvarsreformer. I 2016 underskrev de nordiske lande en fællesaftale, der vil styrke sikkerheden i Østersøområdet, ved at gøre det lettere at få adgang til hinandens luft-, hav- og landområder med militærkapaciteter. Ydermere, inden for rammerne af NORDEFCO, har Danmark og de baltiske lande aftalt en vidensdeling vedr. veteraner, hvor målet er at finde nye måder, hvorpå man kan styrke behandlingen af veteraner.

Nyttige links:
Forsvarsministeriet
Latvian Ministry of Defence
NATO enhanced Forward Presence
NATO Baltic Air Policing
NATO Centres of Excellence

Følg os på sociale medier

Man kan følge den ambassaden og Dansk Kultur Institut på flere forskellige medieplatforme.

Den danske ambassade i Riga
Facebook
LinkedIn
Instagram

Ambassadøren
Twitter

Dansk Kulturinstitut i Baltikum
Facebook
Instagram
Hjemmeside

Andre medier
Hvis man ønsker at se nyheder fra Denmark, kan man se Danmarks officielle hjemmeside, Denmark.dk.

Man kan finde nyheder og pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet her.