Gå til indhold

Statsministeren Mette Frederiksen besøger Letland

Den 31. marts 2022 besøgte statsminister Mette Frederiksen Letland som sidste stop på en todages tur til de baltiske lande. Under besøget i Letland mødtes statsministeren med den lettiske premierminister Krisjanis Karins for at diskutere sikkerhedssituationen i regionen, og et fælles respons til Ruslands invasion af Ukraine. Statsministeren kunne under besøget annoncere at Danmark har besluttet at sende 800 kamptropper til Letland. ”Jeg sætter pris på at vore to lande har en stor fælles forståelse for mange udfordringer i Europa, og at vi står sammen i vores forpligtelse til fred og demokrati i denne del af verden” udtalte statsminister Mette Frederiksen.

Efter deres møde besøgte de to regeringsledere Adazi militærbasen sammen. Her blev de modtaget af basekommandanten oberst Gaugers og kommandøren for den Multinationale Division Nord generalmajor Flemming Mathiasen. Statsministeren mødtes med det danske kontingent ved MND-N og takkede dem for deres engagement og virke i at sikre regional stabilitet og fred i Baltikum.

Under besøget var statsministeren akkompagneret af partilederne fra partierne som står bag det nye nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Partilederne havde undervejs et møde med direktøren for NATO Stratcom Centre of Excellence Janis Sarts.