Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Letland.

Senest opdateret 25-11-2020 09.20
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Letland.

Læs rejsevejledningen for Letland

Information om konkrete restriktioner i Letland opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Letland, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Letland.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder. Vi opfordrer altid virksomheden til at holde sig opdateret om lokale rejserestriktioner i forbindelse med planlægning af erhvervsrejser.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser og afsnit om Letlands karantæneregler videre på denne side.

Rejserestriktioner

Den lettiske regering har indført nødretstilstand i Letland, som gælder fra d. 9. november - 6. december.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Letland har ikke grænsekontrol ved de indre EU grænser, og der er ikke indrejserestriktioner for EU/EØS-borgere og personer med permanent opholdstilladelse i Letland. For langt de fleste europæiske lande, aktuelt også Danmark, er der dog krav om 10 dages selv-isolation ved indrejse (se under karantæneregler).

Alle personer, der indrejser i Letland skal udfylde et elektronisk spørgeskema, som kan hentes på covidpass.lv. Spørgeskemaet er tilgængeligt fra enhver smartenhed og skal udfyldes ikke tidligere end 48 timer før ankomst til Letland. Efter udfyldelse af bekræftelsesformularen modtager den rejsende en personlig QR-kode, som bekræfter indsendelsen af data, og som skal fremvises til politiet efter anmodning. Personen skal i spørgeskemaet angive sit navn, efternavn, personlige identifikationskode, telefonnummer og adresse på det faktiske opholdssted, hvor personen bliver nået, samt lande og afrejsedatoer i de sidste 14 dage før ankomst til Letlands territorium osv. For mindreårige udfyldes certifikatet af forældre eller værge. De i spørgeskemaet angivne oplysninger overføres automatisk til de retshåndhævende myndigheder - statspolitiet (VP), statsgrænsevagten (VRS) og Center for sygdomsforebyggelse og kontrol (SPKC). Personoplysninger opbevares i 30 dage med det formål at bruge de modtagne oplysninger til epidemiologisk sikkerhed og sporbarhed for kontaktpersoner. Efter 30 dage slettes personlige data automatisk.

Manglende udfyldelse af spørgeskemaet kan medføre bødestraf.

Læs mere om covid-19 i Letland på statens informationsside COVID-19 in Latvia.

Karantæneregler

Letland har krav om 10 dages selv-isolation for personer, der indrejser til Letland fra EU-EØS-lande med mere end 50 smittetilfælde per 100.000 regnet over 14 dage.

Listen over lande, som er omfattet af kravet om selv-isolation offentliggøres én gang om ugen på den lettiske sundhedsstyrelses hjemmeside

Selv-isolation indebærer, at man skal isolere sig på ens opholdssted og undgå kontakt med andre mennesker. Under selv-isolation er det bl.a. ikke tilladt at gå på arbejde, besøge offentlige steder, eller andre steder, hvor et stort antal personer er tilstede. Læs mere om reglerne for 10 dages selv-isolation her.

Aktuelt er Danmark blandt de lande, som er omfattet af selv-isolationskravet ifm. indrejse. Personer, der indrejser fra Danmark skal observere 10 dages selv-isolation på deres opholdssted.

Der er nogle få undtagelser fra kravet om 10 dages selv-isolation for enkelte persongrupper og under særlige betingelser, bl.a. sportsfolk, kulturmedarbejdere, og samt personer, der skal udføre opgaver for lettiske virksomheder.

Karantænekravet gælder således også danske erhvervsrejsende, men lettiske virksomheder kan ansøge om, at en udenlandsk medarbejder/samarbejdspartner fritages for karantænekravet (mod testning ved indrejse). Henvendelser herom skal rettes til det lettiske investeringsagentur og anmodningen skal foretages af den lettiske virksomhed. Oplysninger til lettiske virksomheder tilgængelige kun på lettisk.

Hvis man ankommer fra et land med karantæne-krav (også i transit) skal gå i selv-isolation, selv om man er blevet testet negativ efter ankomst. Læs mere  her.

Manglende overholdelse af selv-isolation kan medføre bødestraf.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Letland.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Letland.

Lokale restriktioner

Den lettiske regering har indført nødretstilstand i Letland, som gælder fra d. 9. november - 6. december.

Nye restriktioner og lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

I 12 kommuner - Daugavpils, Baldone, Krāslava, Salacgrīva, Aknīste, Varakļāni, Mārupe, Mālpils, Smiltene, Garkalne, Limbaži og Salaspils – er dermed virkning fra 27. november indført en række skærpede restriktioner i forhold til offentlig transport, uddannelsesinstitutioner, sportsaktiviteter og kulturinstitutioner.  

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Letland. Personer i selv-isolation må dog som udgangspunkt kun opholde sig i naturen, og ikke i f.eks. butikker. Læs mere om regler for selv-isolation på statens informationsside COVID-19 in Latvia.

Forsamlingsforbud

Alle offentlige arrangementer er forbudt. Det er tilladt at samle maksimalt 50 personer udendørs (møder, parader og demonstrationer).

For private er det tilladt at samles op til ti personer med maksimalt to husstande både indendørs og udendørs.

Mundbind

Det er obligatorisk at bære mundbind på alle offentlige steder indendørs, inkl. butikker, supermarkeder, storcentre, biografer, teatre, museer m.v., samt i den offentlige transport inkl. taxa, lufthavne, samt tog- og busstationer.

Kravet gælder for personer fra 13 år. Manglende overholdelse kan medføre bødestraf op til 50 EUR.

Nedlukning og genåbning

Butikker er åbne, men i storcentre må i weekenden kun nødvendige butikker som supermarkeder, apoteker m.v. være åbne. I butikker skal der være 10 m2 per besøgende.

Restauranter, cafeer, barer m.v. er lukkede for servering, men må gerne levere take-away.

Teatre, biografer, koncertsteder er lukkede.

Museer, fitnesscentre m.m. er åbne, dog kun i tidsrummet 6-20, fitnesscentre dog til kl.22.

Besøgende skal holde 2 meters afstand, observere god hygiejne og bære mundbind indendørs.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
 
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Danskere, der befinder sig i Letland og mistænker at være smittede eller erfarer symptomer på COVID-19, skal undgå kontakt med andre mennesker, herunder lokale skadestuer, og opfordres til at bruge nedenstående kontaktoplysninger.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger: statens informationsside COVID-19 in Latvia.

Kontaktoplysninger:

Fælles myndighedshotline til generelle spørgsmål om COVID-19: (+371) 8345 (åben 24/7)

Alarmcentral/ambulance: (+371) 113 /112 (ambulance skal kontaktes i livstruende situationer og hvis man erfarer seriøse COVID-19 symptomer efter ankomst fra udlandet)

Vejledning og tilmelding til statsbetalt test: (+371) 8303 / (+371) 67334433 (kontakt denne, hvis du erfarer COVID-19 symptomer. Her kan man også melde sig til statsbetalt test for personer, som erfarer COVID-19 symptomer efter en rejse fra udlandet, mens man er i karantæne, eller har været i kontakt med en smittet person i løbet af de seneste 14 dage. Linjen har et autosvar på lettisk mens man venter - vær tålmodig)

Tilmelding til selvbetalt test: (+371) 6780 1112 (mandag-søndag 9-20, laboratorium A.Gulbja Laboratorija. Her kan man melde sig til test mod betaling, hvis lægen har vurderet, at man ikke har COVID-19 symptomer.)

Læs mere om selv-isolation samt hoteller på statens informationsside COVID-19 in Latvia.

Andre medicinske konsultationer:

Telefoniske konsultationer tilgængelige på The Diplomatic Service Medical Centre : (+371) 67 229 942 eller 26 525 711).

Online konsultationer: www.doconline.lv

 

Udrejse af Letland

Der er ikke udgangsforbud i Letland. Personer i selv-isolation må dog som udgangspunkt kun opholde sig i naturen, og ikke i f.eks. butikker. Læs mere om regler for selv-isolation på statens informationsside COVID-19 in Latvia.

Letland genoptager gradvist de internationale trafikforbindelser (fly, færge, jernbane, bus), som har været suspenderet under nødretstilstanden. Antallet af afgange er dog reduceret i forhold til tidligere.

Fly: Fra Riga til København med Airbaltic

Færge: Fra Riga til Helsingfors (Finland) med Tallink, og fra Liepaja til Travemünde (Tyskland) med Stenaline. Fra Klaipeda (Litauen) til Karlshamn (Sverige) og Kiel (Tyskland) med DFDS og TTline, og fra Paldiski (Estland) til Kapellskär (Sverige) med DFDS.

Fra Klaipeda (Litauen) til Sverige og Tyskland med  og , og fra Paldiski (Estland) med . Enkelte særafgange fra Ventspils (Letland) til Sverige med .

Tog: Til Estland og Litauen https://www.pv.lv/en/

Bus: Til Estland og Litauen med bl.a. Luxexpress og Ecolines. Se også hjemmesiden for Rigas busterminal

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på Rigspolitiets COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

 

 

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider:

COVID19 loven på engelsk

Den lettiske regerings hjemmeside - overblik over oplysninger om situationen i Letland og Q&A afsnit.

The Latvian Ministry of Health – oplysninger og vejledninger på engelsk med nyttige links.

State Emergency Medical Service – oplysninger om krisetelefoner

The Centre for Disease Prevention and Control of Latvia - lokale fakta og figurer, oplysninger om rejserestriktioner, m.v. Detaljerede vejledninger kun på lettisk.

Covid-19 hjemmeside - alle aktuelle oplysninger og seneste statistikker omkring Coronavirus/COVID-19 udbrud i Letland. 

Det lettiske grænsepoliti - oplysninger om indrejsebegrænsninger til Letland. Tlf. til oplysninger om indrejse til Letland +371 6707 5616 (ingen oplysninger om transportmuligheder og tilbud).

The Latvian Ministry of Foreign Affairs

Riga International Airport

Air Baltic - Letlands nationale flyselskab.

Lokale myndigheders hotlines:

Detaljeret liste over kontaktoplysninger til de lettiske myndnigeheder og alarmcentraler kan hentes her

*Vær opmærksom på, at ikke alle angivne telefonkontakter kan besvares på engelsk, men du kan altid vælge lettisk (ved at trykke 1) og undersøge, om der findes en mulighed at tale med en engelsktalende operatør.

Hotline til generelle spørgsmål om Covid-19, selv-isolation, forebyggelse, o.l.: +371 67387661 (oplysninger tilgængelige på engelsk), alle hverdage 8.30-17.00.

Fælles myndigheds-hotline til generelle spørgsmål om COVID-19: (+371) 8345 (åben 24/7) - oplysninger kun på lettisk (1) og russisk (2)*

Det lettiske grænsepolitis hotline: (+371) 6707 5616

Ambulance (i livstruende situationer): (+371) 113 / 112 (oplysninger tilgængelige på engelsk)

Tilmelding til test: (+371) 67801112 og (+371) 8303 (kun på lettisk og russisk)*

*Vær opmærksom på, at ikke alle angivne telefonkontakter kan besvares på engelsk, men du kan altid vælge lettisk (sædvanligt ved at trykke 1) og undersøge, om der findes en mulighed at tale med en engelsktalende operatør.

Lokale nyhedsmediers hjemmesider:

LSM.lv - lokale nyheder på engelsk

Leta.lv – det nationale nyhedsbureau på engelsk

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Letland eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind