Gå til indhold

Kultur og Samfund

Letland har været et selvstændigt land siden 1991. Landområdet, som det nuværende Letland dækker, har dog en lang og spændende historie.

Historie

Den tidlige historie (1200 til 1600 tallet)

Det landområde, der i dag omfatter de tre baltiske lande, var ved slutningen af folkevandringstiden og frem til 1200-tallets begyndelse opsamlingsområde for mange mindre folkeslag. I 1200-tallet begyndte de tyske ridderordners korstog, og i 1201 grundlagde den tyske biskop Albert fæstningen Riga. Området blev herefter samlet under den tyske ridderorden, og Riga blev senere en del af Hanseforbundet. Danmark var også til stede i dele af Letland i den tid. Byen Valmiera i det nordlige Letland er således opkaldt efter Kong Valdemar, da danskerne vandt et stort slag i denne by i 1219. Sejren var vigtig for den danske erobring af Estland og Livland, dvs. også dele af Letland. Valdemar Sejr lavede en aftale med Sværdbrødreordenen om at dele Estland, hvor Danmark fik den nordlige del og Sværdbrødene den sydlige og dermed også Livland. Riga kom på svenske hænder efter den svensk-polske krig i perioden 1600-1629. Ved afslutningen af Store Nordiske Krig i 1721 kom det lettiske område under russisk herredømme.


Den nyere historie (1900-tallet til i dag)

I 1868 blev Det Lettiske Selskab dannet i Riga og spillede siden en stor rolle i den nationale vækkelse. Letland blev erklæret selvstændig republik den 18. november 1918, umiddelbart efter tyskerne havde forladt de centrale dele af Letland efter at have tabt et større slag. Fuld uafhængighed blev først opnået i 1922. I mellemkrigsårene oplevede Riga stor velstand; niveauet var på højde med de nordiske lande.


Den 23. august 1939 indgik Tyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt (Molotov-Ribben-trop-aftalen). I en hemmelig tillægsprotokol blev de tre baltiske lande anset for sovjetisk interessesfære, og Letland blev indlemmet i Sovjetunionen den 5. august 1940, efter landet havde været besat af Den Røde Hær siden midten af juni samme år. De første massedeportationer til Sibirien begyndte i juni 1941. En måned efter indtog tyske tropper Riga. Den tyske besættelse varede indtil oktober 1944, hvor de tyske styrker måtte vige for Den Røde Hær. Herefter blev Letland igen indlemmet i Sovjetunionen.

Reformtankerne i Sovjetunionen i 1985-86 gav anledning til, at den nationale bevægelse i Letland blev genoplivet. Selvstændighedsbevægelsen blev anført af en heterogen gruppe af politiske og nationale ledere, der betegnede sig som Letlands Folkefront.

Den 4. maj 1990 erklærede parlamentet, Det Øverste Råd, Letland for uafhængigt. Ved valget til Det Øverste Råd i maj 1990 opnåede Letlands Folkefront absolut flertal, og den sovjetiske annektering blev umiddelbart derefter erklæret ulovlig. Sovjetunionen nægtede at anerkende Letlands ønske om uafhængighed, og i januar 1991 angreb sovjetiske specialstyrker det lettiske indenrigsministerium med adskillige dødsfald til følge. Ved en folkeafstemning om Letlands uafhængighed i marts 1991 stemte 73,7 % for uafhængighed. Letlands Øverste Råd gentog sin uafhængighedserklæring den 21. august 1991. Tre dage senere genoptog Danmark de diplomatiske forbindelser med Letland. Den 6. september 1991 blev Letlands uafhængighed formelt anerkendt af Ruslands præsident Boris Jeltsin.


Efter uafhængigheden fortsatte Rusland med at have stor indvirkning på den lettiske udvikling i kraft af et stort russisk mindretal og russisk militær tilstedeværelse i Letland indtil august 1994. Efter Russisk tilbagetrækning fra Letland orienterede Letland sig – i lighed med de andre baltiske stater – i stigende grad mod vesten, og i 2004 opnåede de tre baltiske stater medlemskab af NATO og EU.

 

Samfund

Letterne er kendt som et stolt folkefærd, der værner om deres nationale identitet. Det hænger sammen med den sovjetiske undertrykkelse efter Anden Verdenskrig og derfor tillægges lettisk sprog og kultur stor vægt. Hvert femte år afholdes der en stor sang- og danse-festival med deltagelse af flere tusinde udøvere hvor traditionelle lettiske sange og danse hyldes, og desuden fejres nationaldagen d. 18. november hvert år med festligheder.

Hvis man inviteres hjem til en lette er det kutyme at give blomster, og man kan sagtens komme med et par enkelte blomster (og ikke en hel buket). Man bør dog altid give et ulige antal blomster, da et lige antal blomster kun gives til begravelser og lægges på gravpladser. Der er desuden også almindeligt, at man medbringer vin, chokolade, frugt etc., når man kommer på besøg. Disse gaver sættes på bordet, således at de kan nydes i fællesskab.

Sprog

Det officielle sprog i Letland er lettisk som tales af næsten alle. Der er dog også en stor russisktalende befolkningsgruppe, hvoraf nogle i den ældre generation ikke taler lettisk. Som dansker kan man som regel klare sig med engelsk og i nogle tilfælde tysk.

Til brug for selvstudium har The National Program for Latvian Language Training udviklet en række materialer. Se mere på deres hjemmeside: http://www.valoda.lv/en/