Gå til indhold

dansk - lettisk Forsvarssamarbejde

Det bilaterale forsvarssamarbejde mellem Danmark og Letland, der startede i begyndelsen af 1990´erne, indeholder følgende elementer:

En forsvarsattaché
Forsvarsattachéen, der har kontor på ambassaden i Vilnius, dækker både Estland, Letland og Litauen. Han arbejder for at vedligeholde og udvikle det omfattende bilaterale samarbejde på forsvarsområdet mellem Danmark og de baltiske lande. Den første forsvarsattaché ankom til Letland tilbage i 1992. Den nuværende forsvarsattaché, oberst Niels Henrik Johansen, har haft stillingen siden 2018. Kontaktoplysninger til forsvarsattacheen kan findes her.


NATO Multinational Division North
Danmark har fra 2004 til 2010 støttet de baltiske lande med opbygningen af nationale brigadehovedkvarterer. Støtten blev udført gennem det såkaldte brigadeprojekt med en mindre dansk stab (Danish Advisory and Training Staff) placeret i Riga. Efter fuldført opgave blev staben hjemtaget, men samarbejdet fortsatte indtil 2015. Det tætte samarbejde resulterede i, at en infanteribrigade fra både Litauen og Letland samt de to estiske infanteribrigader blev tilknyttet Danske Division med hovedkvarter i Haderslev. Den nationalt ledede Danske Division blev nedlagt ved udgangen af 2018, men genopstod i 2019 som NATO Multinational Division North med Danmark, Estland og Letland som rammenationer. Divisionshovedkvarteret er en del af NATO´s styrkestruktur og NATO´s afskrækkelsesprofil i Østersøområdet. Hovedkvarteret støtter blandt andet de baltiske staters nationale forsvarsplanlægning, træner baltiske soldater og koordinerer militære aktiviteter i regionen - herunder blandt andet NATO´s fremskudte tilstedeværelse (enhanced Forward Presence). I fredstid etableres hovedkvarteret i både Slagelse i Danmark og Adazi i Letland. I krise og krig vil hovedkvarteret blandt andet skulle skabe forudsætning for indsættelsen af eksempelvis NATO's hurtige udrykningsstyrke og efterfølgende opfølgningsstyrker på højt beredskab samt føre eventuelle kampoperationer.
I fredstid vil hovedkvarteret være bemandet med cirka 170 mand, når det er blevet fuldt udbygget. I krise og krig vil hovedkvarteret være bemandet med op til 600 mand. I tilfælde af krise kan hovedkvarteret være fuldt deployeret og klar til indsættelse efter syv dage. 

NATOs forsvarsplaner og beredskabsstyrker
Forsvaret bidrager til at sikre NATOs østlige flanke ved at have en bataljonskampgruppe med understøttende kapaciteter indsat i Adazi, Letland. Her bidrager soldaterne til NATOs forsvarsplaner og beredskabsstyrker. Kampbataljonen er opstillet af 1. Brigade og er sammensat af en hovedstyrke fra Gardehusarregimentet med støtteenheder fra Artilleriregimentet, Føringsstøtteregimentet og Trænregimentet. Det danske bidrag omfatter også blandt andet et nationalt støtteelement og et bidrag fra militærpolitiet. Bataljonskampgruppen er indsat fra maj 2022 og omfatter omkring 750 soldater. De danske styrker i Letland er med til at afskrække trusler og kan om nødvendigt besvare militær aggression mod Danmarks allierede. Ved at have danske styrker i Baltikum er Danmark med til at demonstrere, at NATO står sammen: Et angreb på ét medlemsland er et angreb på hele NATO-alliancen. Indsættelsen af danske soldater i Letland er en naturlig videreførelse af det samarbejde danske og baltiske soldater har haft i de seneste års internationale missioner og under træning.

NATOs fremskudte tilstedeværelse
På NATO-topmødet i Warszawa i juni 2016 vedtog Alliancens medlemmer at etablere en permanent rotationsbaseret fremskudt tilstedeværelse (enhanced Forward Presence) i Estland, Letland, Litauen og Polen for at forsikre landenes befolkninger om NATO´s vilje til at forsvare dem og afskrække russiske aggressioner. Aftalen medførte, at der blev stationeret en forstærket multinational NATO-bataljon i hvert land. I Estland, Letland, Litauen og Polen ledes bataljonen af hhv. Storbritannien, Canada, Tyskland og USA.

Danmark har siden 2018, hvert andet år, bidraget med ca. 200 soldater til den britisk-ledede bataljonskampgruppe, der har lejr i Tapa, der ligger ca. 70 km øst for den estiske hovedstad Tallinn. Danmark har således fra marts 2022 bidraget med et mekaniseret infanterikompagni med støtteenheder. Det er medio september afløst af en kampvognseskadron med støtteenheder. De danske soldater øver og træner med britiske og estiske enheder samt med soldater fra andre NATO-lande.
I ulige år bidrager Danmark til bataljonen med et mindre stabsbidrag, der hovedsageligt indgår i den britiske ledelse. 

NATO Baltic Air Policing
Siden indtrædelsen i NATO i 2004, har NATO håndhævet suveræniteten i luftrummet over de baltiske landes territorium, fordi de ikke selv råder over de nødvendige kapaciteter. Danmark har deltaget i ni gange fire-måneders Baltic Air Policing-missioner indtil videre: 2004, 2009, 2011, 2013, 2014, 2018, 2019, 2021 og 2022.

NATO’s stående flådestyrke i Østersøen 
Flådeenheder fra Danmark og de baltiske lande deltager regelmæssigt i NATO´s stående flådestyrker: NATO Standing Maritime Group 1 og NATO Standing Mine Counter Measures Group 1. De to flådestyrkers operationsområde er primært Østersøen samt de nordlige og østlige dele af Atlanterhavet. Flåderne vil blandt andet have til opgave at støtte NATO's tilstedeværelse i regionen samt gennemføre træning, øvelser o.l.

NATO Force Integration Units
Som en del af NATO's svar på sikkerhedsudfordringer fra øst og syd besluttede NATO i 2014 at etablere otte NATO Force Integration Units  (NFIU) i hhv. Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn. Disse relativt små enheder repræsenterer en synlig og konstant NATO-tilstedeværelse i de nævnte medlemslande. NFIU's overordnede opgave er at fremme samarbejde mellem nationale styrker og NATOs enheder på højt beredskab i forbindelse med militære kriser. Specifikt yder NFIU planlægningsstøtte til nationerne for at facilitere en hurtig og effektiv indsættelse af styrker på den østlige flanke af Alliancen og understøtter dermed NATOs kollektive forsvarsplanlægning. Hver NFIU er bemandet med cirka 40 ansatte på rotationsbasis. Danmark bidrager til den lettiske og litauiske NFIU med en officer i hvert land.

NATO Centres of Excellence 
Et NATO Centres of Excellence (CoE) er et internationalt militært videnscenter indenfor et specifikt emne. Inden for dette emne gennemfører CoE´et studier, eksperimenter, uddannelse m.m. Et CoE ledes og bemandes af NATO- og partnerlande. De nuværende 25 NATO CoE's indgår ikke i NATO's kommandostruktur, men er et vigtigt element i udviklingen heraf. Danmark har været medlem af det estisk ledet NATO Cooperative Cyber Defense CoE i Tallinn siden juni 2019 og det lettisk ledet NATO Strategical Communication CoE i Riga siden 2020. Danmark bidrager med en seniorrådgiver begge steder.

Joint Expeditionary Force
Den 30. november 2015 underskrev Danmark og de baltiske lande en aftale om at indgå i etableringen af den britisk ledet Joint Expeditionary Force (JEF). JEF, der er en multinational og værnsfælles styrke, vil kunne indsættes hurtigt, globalt og i operationer dækkende hele konfliktspektret lige fra evakueringsindsatser, større humanitære krisesituationer, kapacitetsopbygning og fredsbevarende missioner til regulær krigsførelse. Foruden de baltiske lande deltager UK, Danmark, Norge, Holland, Sverige og Finland. Principperne for samarbejdet og eventuelle udsendelser er baseret på NATO standarder, hvilket muliggør, at JEF kan integreres i en større NATO-styrke. JEF, der blev fuldt operativ i 2017, har sidenhen gennemført en række deployeringsøvelser til Østersøområdet, hvor Danmark også har deltaget.

Hjemmeværnssamarbejde
Det danske Hjemmeværn har i vid udstrækning samarbejdet med de tre baltiske landes hjemmeværn siden 1990’erne. Samarbejdet mellem Danmark, Estland, Letland og Litauen blev formaliseret i 2015 gennem en fælles politisk aftale, som havde til formål styrke samarbejdet yderligere. Aftalen omfatter en udbygning af samarbejdet inden for områder såsom kapacitetsopbygning, organisationsudvikling, uddannelse, træning og øvelser i både Danmark og Baltikum.

Nordic Defence Cooperation 
Danmark og de øvrige nordiske lande har inden for rammen af Nordic Defence Cooperation (NORDEFCO) iværksat et tæt samarbejde for at støtte de baltiske lande i at gennemføre forsvarsreformer. I 2016 underskrev de nordiske lande en fællesaftale, der vil styrke sikkerheden i Østersøområdet, ved at gøre det lettere at få adgang til hinandens luft-, hav- og landområder med militærkapaciteter. Ydermere, inden for rammerne af NORDEFCO, har Danmark og de baltiske lande aftalt en vidensdeling vedr. veteraner, hvor målet er at finde nye måder, hvorpå man kan styrke behandlingen af veteraner.


Nyttige links: