Spring til indhold

Vaccination og medicin

Information om vaccination og medicinforhold i Letland

Ambassaden anbefaler, at du inden afrejse kontakter Statens Seruminstitut: Artillerivej 5, 2300 København S, tlf. nr.: 32683268 eller orienterer dig via deres hjemmeside. Se venligst link til deres hjemmeside i bunden.

Nogle typer af medicin skal deklareres ved grænsen før indrejse i Letland. Det anbefales generelt at medbringe medicin i ORIGINALE emballager, ikke i små poser, som kan virke mistænksomme. Er man i tvivl om, hvorvidt en bestemt type medicin skal deklareres, bør man spørge i tolden.
 
Regulativ nr. 88, af 27.02.2001
Regler om transportering og distribuering af medicin

Personer, som krydser Letlands grænse, må medbringe (transportere ind og ud af landet) medicin til personlig brug, som er beregnet til medicinsk behandling i op til tre måneder. Nødvendigheden af medicin skal bevises ved en recept, en kopi af recept eller andre bevisende dokumenter (vedrørende receptpligtig medicin).