Gå til indhold

Forsikring

Dit gule sundhedskort dækker ikke som rejsesygesikring uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Hvis uheldet er ude på rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein (EØS) og Schweiz, skal du i stedet bruge det blå EU-sygesikringskort.

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til samme behandling, som borgerne i det land, du rejser i. Vær opmærksom på, at du er dækket forskelligt afhængigt af, hvor du rejser hen. Hvis du helt vil undgå egenbetaling, bør du tegne en rejseforsikring hos dit rejseselskab.

Du kan læse meget mere om de nye regler på hjemmesiden www.huskdetblå.dk . Her kan du finde information om, hvordan du bestiller det blå sygesikringskort, få overblik over, hvordan du er dækket med det blå kort i det enkelte rejseland m.m.

Vær opmærksom på, at læge assistance i Letland kun er gratis til mindreårige (under 18). Det anbefales derfor, at man tegner en privat forsikring.

Indboforsikring: Der findes en del lettiske forsikringsselskaber og Sammenslutningen af Lettiske Forsikringsselskaber (Latvian Insurers Association) kan være behjælpelig med oplysning om adresser og telefonnumre. Klik venligst på linket i bunden af siden.

Vedr. bilforsikring se under "Transport".