Spring til indhold

Dansk ingeniørregiment deltager i Detonator 2016 i Letland

14.10.2016  14:28

Det danske ingeniørregiment fra Skive Kaserne deltager i Detonator 2016 i Letland.

Den 13. oktober besøgte ambassadør Hans Brask den internationale militæroperation Detonator 2016, sammen med Letlands forsvarsminister Raimonds Bergmanis og andre diplomater.

Den årlige operation, som er organiseret af Letlands forsvar, foregår i Cekule, sydøst for Riga. I år deltog mere end 140 soldater og officerer fra 14 forskellige lande. Heriblandt er 27 danskere fra det danske ingeniørregiment, som deltager for andet år i træk. Andre lande som også er repræsenteret ved operationen er Sverige, Norge, Tyskland, Luxemburg, Belgien, Litauen og Estland, samt observatører fra Slovenien, Ungarn, Canada og Ukraine.

Målet med operationen er, at finde og destruere konventionel ammunition, såsom miner og andre eksplosiver, som stadig er i den lettiske natur efter det 20. århundredes konflikter. Detonator 2016 forbedrer dermed både det militære samarbejde mellem landene, og fjerner den trussel som eksplosiverne udgør for civile.

Danmark deltager hvert år i et større antal øvelser og operationer i de baltiske lande. Op mod 200 soldater forventes at blive udsendt til Estland fra 2017.

''
Ambassadør Hans Brask med Letlands forsvarsminister Raimonds Bergmanis



Seneste nyt

    Se alle