Spring til indhold

Flexicurity seminar i Riga

14.12.2016  10:08
Ville den danske arbejdsmarkedsmodel virke i Letland?

D. 14. december afholder ambassaden, i samarbejde med Letlands økonomiministerium, et ekspert-seminar om den danske arbejdsmarkedsmodel - flexicurity.

Økonomiminister Arvils Ašeradens åbner seminaret, hvor et lettisk publikum vil høre mere om den danske model, for at få inspiration. Flexicurity modellen har stor succes: ifølge den seneste Universum Global Workforce Happiness Index, er danske medarbejdere de lykkeligste i verden.

Den danske flexicurity model kombinerer fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Danske arbejdsgivere kan således hurtigt ansætte og fyre medarbejdere uden større omkostninger, hvilket giver virksomheder mulighed for hurtigt at tilpasse sig nye udfordringer. I år har ingen færre end 30 % af danskere i arbejde fået nyt job.

Med hensyn til sikkerhed, modtager alle økonomisk støtte når man er uden arbejde, videreuddannelse mens man arbejder, og arbejdssøgende får hjælp til at komme i nyt job.

Men vil denne model virke i Letland hvor fagforeningerne ikke er så stærke som i Danmark?

Dette spørgsmål vil blive besvaret af de tre arbejdsmarkedseksperter: Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet, Nils C. Trampe fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og Allan Lyngsø Madsen fra Landsorganisationen i Danmark (LO). Eksperterne vil diskutere den bemærkelsesværdige danske succes, og hvorvidt flexicurity vil virke i Letland.

Derudover vil Dr. Justinas Usonis fra Vilnius Universitet, repræsentanter fra Letlands Frihandelsunion (LBAS) og Letlands Arbejdsgiverunion (LDDK) deltage i diskussionerne.



Seneste nyt

    Se alle