Gå til indhold

The Trade Council

The Trade Council tilbyder små og store danske virksomheder hjælp til at starte eksport og udvide markedsaktiviteter til nye markeder. The Trade Council bistår gennem rådgivning, skræddersyede forløb og tilskudsprogrammer til sektorspecialiseret assistance.

 

The Trade Council er repræsenteret i Letland ved Danmarks Ambassade i Letland, hvorfra Estland også dækkes. I handelsafdelingen arbejdes der hver dag for at fremme dansk eksport og styrke danske virksomheders position på det baltiske marked.

Letland som nærmarked  

Danmark har et rigtigt godt ry i Letland – og i Baltikum generelt. Som et af de første lande til at anerkende Letland, har Danmark haft et langt og stærkt engagement i Letland. Antallet af danske virksomheder i Letland har i de sidste mange år været støt stigende. Letland er et attraktivt sted for danske virksomheder med let adgang til råmaterialer, samt fortsat relativt lave produktionsomkostninger. Placeret midt i Baltikum har Letland en praktisk placering tæt på Danmark, hvor Riga, som den største by, også har den største lufthavn i Baltikum med direkte flyforbindelser fra både København, Aarhus og Billund. Desuden finder man i Letland højtuddannet arbejdskraft, hvor størstedelen af især den yngre del af befolkningen taler engelsk, og selvom der er kulturelle forskelle mellem Danmark og Letland, er de ikke overvældende. Dette gør Letland til et let land at drive forretning i for danske virksomheder. 

Læs mere om Letland som marked

Markedsindsigter

Det danske handelskammer i Letland

Det danske handelskammer i Letland (Danish Chamber of Commerce in Latvia / DCCL) blev etableret i 2004.

Handelskammeret er en non-profit organisation, der ønsker at fremme dansk-lettiske forretningsforbindelse gennem sociale events og seminarer. Ved at samle danske forretningsmænd fra hele Letland er formålet at skabe et åbent forum, hvor man kan diskuterer forretningsforhold, skabe kontakter og netværke.

Det danske handelskammer i Letland tilbyder desuden sine medlemmer informationer om lettiske forretningsforhold.

Yderligere information kan findes på handelskammerets hjemmeside.

""