Spring til indhold

Ny rapport: 25 års økonomisk samarbejde, handel og investeringsmuligheder

26.08.2016  11:18

Den 24. august 1991 reetablerede Danmark diplomatiske relationer med Letland. I forbindelse med fejringen af dette 25 års jubilæum, har vi undersøgt handelsrelationerne mellem Danmark og Letland. I publikationen præsenterer vi information om bilateral handel og danske investeringer i Letland, grundlæggende fakta om Letlands økonomi såvel som hovedårsagerne til dets tiltrækningskraft.

Letlands økonomi er stærk og en af Europas hurtigst voksende
Siden 1992 er Letlands BNP mere end fordoblet, og er på nuværende tidspunkt € 5.467 millioner. Tilbage i 1992 svarede Letlands BNP til omkring 25 pct. af det danske BNP pr. indbygger, men svarer i dag til 50 pct. af det danske. Efter tocifret vækst in 1990’erne og midten af 00’erne, er de Baltiske lande trådt ind i hvad flere skildrer som ”the new normal,” med forventede vækstrater på omkring 3-4 pct. årligt.

Dansk-lettisk økonomisk samarbejde vokser igen
Danmark er den 8. største udenlandske investor i Letland, med akkumulerede investeringer for en værdi af €656 millioner i første kvartal af 2016, svarende til 5 pct. af alle direkte udenlandske investeringer i Letland (2004-2015). Dette tal er stigende og illustrerer de generelle positive takter efter afslutningen af den økonomiske krise.

Omkring 250 danske virksomheder opererer i Letland. Størrelsen af disse virksomheder varierer markant, men er primært små- eller mellemstore. To af de danske virksomheder beskæftiger mere end 500 personer.

Danskejede virksomheder i Letland havde i 2015 en samlet omsætning på €575 millioner, svarende til 2.4 pct. af Letlands samlede BNP. Ydermere beskæftigede danske virksomheder 6.333 personer i 2015, svarende til 0,7 pct. af alle i beskæftigelse i Letland.

Danske virksomheder opererer i mange forskellige sektorer. De fleste er aktive inden for landbrug, engros, konsulentvirksomhed, skovbrug, metal og transport.

I dag eksporterer Letland varer og ydelser for en årlig værdi af mere end €550 millioner, hvilket gør Danmark til Letlands 8. største eksport destination. Værdien af Lettisk eksport til Danmark er de seneste 10 år steget med næsten 60 pct. I 2015 importerede Letland varer og ydelser for en værdi af €517 millioner fra Danmark, hvoraf næsten 90 pct. var varer til produktionssektoren.

Lettisk produktion og eksport til Danmark er en del af værdikæden og værdiskabelsen for danske virksomheder. Mange virksomheder og banker i Letland bekræfter dette, som værende en stigende tendens i forsøget på at forøge virksomhedernes konkurrenceevne.

Hvorfor Letland er attraktiv for danske virksomheder
De oftest citerede grunde til at gøre forretning i Letland, involverer lave omkostninger, samt beliggenheden.
     • Pris og lønomkostninger er markant lavere i Letland, end i Danmark
     • Råmaterialer; såsom træ, metal, kemikalier, og jord er billigere og mere tilgængelige
     • Veluddannet arbejdskraft med et flertal, specielt yngre, som taler engelsk
     • Kulturelle forskelle er ikke overvældende
     • Tæt på Danmark og let adgang til nærmarkeder
     • Letland fungerer som bindeled mellem østen og vesten, og mellem de baltiske lande
     • Stærke relationer til både de nordiske lande såvel som Nord- og Østeuropa
     • Letland er et logistisk knudepunkt
          o Riga Lufthavn er den mest aktive lufthavn i Baltikum
          o Air Baltic tilbyder gode flyforbindelser til Rusland og andre Østeuropæiske lande
          o Riga, Ventspils og Liepajas havne leverer konkurrencedygtig håndtering og transport

Samarbejde med Danmarks Ambassade i forbindelse med forretning i Letland
Danmarks Ambassade i Letland tilbyder skræddersyede ydelser til danske virksomheder der vil ind på det lettiske marked. Gennem tæt dialog, hjælper vi med at identificere virksomhedens behov, og ved at bruge vores kompetencer, erfaringer, information og netværk, finder vi løsninger til netop disse behov.

Den fulde rapport indeholder mere information om disse emner, lettiske skatteregler, special økonomiske zoner (SEZ), sikkerhed og lokale udfordringer.

Klik her for at downloade hele den engelsksprogede rapport som PDF-fil